Det nye parti De Grønne

Og Retsdemokratisk miljøpolitik.

Der er kommet et nyt parti med navnet De Grønne, Danmarks Grønne Liberale Parti (https://degronne.dk/). Spændende, men bliver det starten på en afgørende forandring i først dansk politik og senere…..?

Nye partier har det med blot at smelte ind i rollen som støtteparti for den ene eller den anden side, eller evt. på skift, begge sider. Hvad vil forhindre De Grønne i blot at falde ind i den rolle?

Læs mere her.

cEUROnaen

Corona krisen spiller sammen med Euroen om at skabe den formodentlig værste krise i Europa i over 100 år. Krisen der startede i 2008 er endnu ikke afsluttet, takket være at de almindelige makroøkonomiske værktøjer er afskaffet vha. Euroen, konvergenskravene og stabilitetspagten. Nu kommer de økonomiske aspekter af coronakrisen oven i og føjer spot til skade. Det er passende at sammensmelte disse to kriser til én: cEUROna-krisen – læs mere her.

Den moderne syntese

Mange økonomer og andre samfundsdebattører erkender at kapitalismen trænger til en omsiggribende reform. Mange organisationer arbejder med hver deres flig af en sådan reform. I denne artikel forsøger jeg at samle trådene og give min syntese af nogle af de mange holdninger.

Læs her.

Coronaen, offentlige udgifter og samfundsøkonomisk fornuft.

Vi er i en historisk, ekstraordinær situation, og alle de andre ildevarslende udtryk, der anvendes når regeringen skal begrunde deres tiltag mod coronaen.

Jeg synes regeringen gør det fornuftigt og handler ansvarligt. Men det er underligt, at det pludseligt er muligt et gennemføre stærkt udgiftskrævende tiltag for at hjælpe virksomheder, for et 2-3 cifret milliardbeløb, når man tænker på at statskassen i lang tid har været så nødlidende, at en bunke nedskæringer på uddannelser, ældrepleje, sygehusvæsenet, børnepasning, socialhjælp osv. har været nødvendige; råderummet har angiveligt ikke været stort nok til både at fastholde velfærdsniveauet men derimod stort nok til at give topskattelettelser til de få, der har penge nok.

Danmark har mangel på uddannet arbejdskraft samtidig med, at vi har ca. 110.000 arbejdsløse (nu markant stigende), der enten ikke kan få arbejde fordi de mangler uddannelse, eller fordi de ikke psykisk magter det. Men der har ikke i årtier været råd til at hjælpe disse mennesker op af den sociale hængedynd og give dem en uddannelse, så de kunne bidrage til at lukke hullet i manglen på arbejdskraft.

Det er politik, der har været støttet både af borgerlige og såkaldt ikke-borgerlige regeringer, men også erhvervslivet: Det er kontra-intuitivt; hvorfor er det vigtigere at øge arbejdsudbuddet via topskattelettelser i en situation hvor jobs ikke kan udfyldes, og samtidig tvinge endnu flere længere væk fra arbejdsmarkedet med nedskæringer og kontanthjælpsloft, end at sikre at virksomheder har uddannet arbejdskraft nok. Der har tydeligvis været penge nok i statskassen til i det mindste at afbøde problemet, og der har været årtier til at løse det. Det giver ikke logisk mening at prioritere topskattelettelser og et udvidet arbejdsudbud, samtidig med at man udvander tilgængeligheden af arbejdskraft.

Dansk industri, jobparathed og social ulighed

Ifølge Dansk Industri er der 113.000 kontanthjælpsmodtagere, der ikke er jobparate. De står ikke til rådighed for danske virksomheder og offentlige arbejdsgivere – de opfylder ikke kravene om samfundsøkonomiske værnepligt.

DI’s forslag til løsning er blot at rydde op junglen af mærkater om jobparathed og uddannelsesparathed som de unge får smækket i nakken.

Men DI skyder dermed totalt forbi problemet – pilen når ikke engang i nærheden af skiven.

Læs her.

Den nye EU-fortælling

Politiken har introduceret et nyt begreb i EU-debatten: Den nye EU-fortælling, der handler om den udadvendte nationalstat, der skulle høre fremtiden til. Så det lader til at i det mindste Politiken har forladt den ”trygge” føderale EU-havn. På lederplads d. 01-01-20 angiver avisen at det er nødvendigt ”at midten i det politiske spektrum skaber en ny og progressiv fortælling om nationalstaten og om det uundværlige europæiske samarbejde, som skal til for at sikre den.” Jeg er enig, men der er desværre meget lidt konkret indhold i avisens budskab.

Læs indlægget her.

Kapitalismen i krise.

På lederplads d. 31-12-19 skriver Politiken, at kapitalismen skal reddes fra sig selv. Politiken spørger om Karl Marx havde ret, og svarer selv Nej men, at kapitalismen er i krise og skal reformeres.

Jeg er helt enig. Men til forskel fra avisen mener jeg ikke løsningen er så svær at skitsere.

Læs indlægget her.

Har regeringen en ambitiøs klimapolitik?

Regeringen har planer om, at Danmarks samlede netto-CO2 udledning skal beskæres med 70% på 10 år. Flot ambition, men er den realistisk?

Den vil forudsætte at vi beskærer udledning med ca. 4% om året, hvert eneste år fra 2020 og frem.

De tiltag der foreslås omfatter skovrejsning og øget forskning i teknologier med mindre CO2-aftryk.

Den danske CO2 udledning er på ca. 6 tons pr. indbygger. Med 5,7 mio. indbyggere bliver det 34 mio. tons CO2. Det tal skal reduceres med med 1,3 mio. tons om året, hvert eneste år. Totalt bliver det knap 24 mio. tons CO2 mindre udledning.

Skovrejsning er en notorisk ineffektiv måde at opnå CO2-reduktion på. En dansk løvskovs gennemsnitlige tæthed af ren kulstof er ca. 65 tons pr. ha, svarende til ca. 240 tons CO2 pr. ha. Det er altså hvad en dansk løvskov har optaget når den opnår fuld biomasse. Det gør den først efter adskillige årtier. Hvis en løvskov starter med nyplantede træer vil den kun kunne opnå en brøkdel af denne biomasse efter 10 år, sandsynligvis i størrelsesordenen 10-20%, max. 48 tons pr. ha. Der skal med andre ord plantes næsten 500.000 ha., for at få mindsket udledningen med 70% alene ved skovrejsning, og det er absolut ikke et konservativt estimat, tværtimod.

Det hænger ikke sammen. Skovrejsning kan bidrage til løsning af CO2-problemet, men kun marginalt.

Regeringen har også foreslået 1. mia. til forskning. Glimrende ide, men forskning løser ikke noget på kun 10 år.

Det eneste effektive virkemiddel er en afgift på ethvert forbrug af fossil kulstof. Der er selvfølgelig også methan og lattergas udledning, men det er stadig fossil CO2, der bidrager mest til den samlede klimabelastning, så det er her fokus skal lægges. Denne afgift kunne indføres gradvis over f.eks. 5 år. Desuden er det vigtigt at få klimadeklareret alle CO2-belastende produkter, så forbrugere kan blive vejledt i at fravælge disse produkter i stigende grad.

Men det tør regeringen ikke. Det vil påvirke økonomien for meget, for hurtigt. Helt ærligt: indse dog at en reduktion af CO2-udledningen uanset tidshorisont er en investering i fremtiden. En investering vil altid gøre ondt i starten og vil altid kun give et afkast/fordel på lang sigt. Vi bliver nødt til at at acceptere et dyk i væksten og konkurrenceevnen indtil virksomheder har fået gang i den teknologiske omlægning til grønne teknologier. Så vil væksten igen komme i gang, blot med nye teknologier. Men her og nu kommer det til at gøre ondt et stykke tid – vi har blot intet valg.

SF’s forslag om skovrejsning

SF har leveret et forslag om at tilplante 200.000 hektar med skov. Glimrende ide – det støtter jeg helhjertet, især af hensyn til biodiversiteten.

Men SF påstår, at disse 200.000 hektar på 30 år vil have kunnet opsuge 83 mio. tons CO2, svarende til 415 tons CO2 pr. hektar (kilde 1).

Tempereret løvskov tager 100 til 200 år om at nå sin maximale carbon densitet. Så de 415 tons pr. hektar vil kun være omkring 20% til 30% af den endelige carbon densitet, omregnet til CO2.

Er det tal realistisk? Ifølge kilde 2 er den gennemsnitlige carbon densitet, dvs. ren carbon, i tempereret løvskove 5,8 kg C/m2 med en spredning på 2,2 kg C/m2. Omregnet til CO2 (en faktor 44/12) bliver det 212 tons CO2 pr. hektar. Det er vel at mærke den maximale densitet, der først opnås efter 100 – 200 år.

Så SF’s påstand kan vise sig at være overvurderet med en faktor på markant mere end 100%, måske helt op til 400%

Desuden fremgår, at den nye skov delvis skal være produktionsskov. Det betyder at en pæn del af den opnåede biomasse hvert år fældes igen.

Det ser ud til at SF manipulerer med tallene. Så det vil klæde SF at levere uafhængig videnskabelig belæg for deres påstande om klimaeffekten af deres forslag. Er det blot valgkamp 3 år for tidligt?