Denne blog er politisk. Den vil diskutere politiske problemstillinger på både national og internationalt plan. Den vil kritisere den gældende virkelighed og den førte politik, men den vil meget mere end det: den vil fremlægge alternative måder at handle politisk på.
Hvad er de største politiske problemer?
To problemer presser sig på som alvorlige konkurrenter til titlen, i de fleste menneskers bevidsthed:
Klimaproblemet med stigende temperatur, stigende hyppighed af vejrekstremer og stigende afsmeltning af jordens gletsjere og isskjolde, der truer med havstigninger osv.
Det andet er migrationspresset, flygtningene, asylpresset, kombineret med et arbejdsmarked under lønpres og med mangel på arbejdskraft, samt udbredt social nød og kriminalitet. Islamificering og international terror er det store spøgelse i den debat.
Andre kunne nævnes: befolkningstilvækst, tab af biodiversitet, udbredt fattigdom og mange flere.
De er alle kæmpeproblemer: Temperaturstigningerne og deres afledte effekter truer selve menneskehedens eksistens, og migrationspresset truer den social-økonomiske sammenhængskraft i mange samfund.
MEN: alle de nævnte problemer er ikke separate problemer, der kan løses uden også at løse de andre. De har en fællesnævner.
Tab af biodiversitet hænger sammen med klimaproblemet f.eks. via fældning af regnskovene, optøning af permafrosten og forøget ørkendannelse, samt ikke mindst det generelt opskruede ressourceforbrug, der præsteres af det rige mindretal. Det er igen hovedårsagen til den ekstreme socioøkonomiske ulighed, der skaber fattigdommen.
Migration hænger sammen med fattigdom, der igen hænger sammen med befolkningstilvæksten – fattige familier kan kun forøge deres samlede indtjening ved at få børn, der kan bidrage fra 10 års alderen.
Så klima og migration er blot en del af det samlede billede, det samlede problemkompleks.
Det er min påstand, at alle disse og mange andre store problemer alle hænger sammen ved hjælp af én fælles faktor: Den socioøkonomiske ulighed, der skyldes det simple faktum, at den fremgang, samfundet skaber – frugterne af vores fælles indsats – IKKE bliver ligeligt fordelt til alle dem, der bidrager til at skabe denne fremgang. Et lille mindretal rager langt størstedelen i egen lomme.
Det er det, der er formålet med denne blog:
At påpege problemerne med de eksisterende politiske systemer og de politisk-økonomiske ideologier, der ligger bag, samt at fremlægge alternativer måder at tænke og handle politisk på: En politisk ideologi, der kan danne fundamentet under opbygningen af lokale, nationale og internationale samfund, hvor det er mennesket og vores fælles livsgrundlag, der er i fokus, fremfor kortsigtet vækst, profit og magt for de få.
Retsdemokrati handler primært om at fordele den samfundsskabte velstand ligeligt til alle medlemmer af et givent samfund, ved hjælp af noget så teknisk som principper for beskatning. For nogen er det nok et ret verdensfjernt emne, men det er ikke desto mindre krumtappen bag enhver form for socioøkonomisk retfærdighed og anstændighed: beskatning handler om omfordeling af velstand.
Al økonomisk aktivitet er baseret på jord; intet økonomisk udbytte kan opnås uden at inddrage jord. Jord er plads til at bo på, plads til at drive sin virksomhed på og det er de naturressourcer, der indgår i enhver produktion, ja: enhver menneskelig aktivitet.
Jord er dermed den allermest betydningsfulde økonomiske faktor. Den fremgang samfundet og dets medlemmer skaber i fællesskab viser sig som stigende jordværdier; jo mere et samfund udvikles og dermed jo bedre vilkårene for økonomisk aktivitet bliver, jo mere attraktivt bliver det at have råderet over et stykke jord.
Den jordværdi, der er resultatet af denne udvikling, er skabt af alle samfundets borgeres fælles indsats og bør fordeles ligeligt til alle disse samfundsborgere. Det fører til ideen om to centrale skattetekniske principper; principper som har eksisteret i hundredevis af år:
Det ene af de to er at beskatte jordværdier; dvs. beskatte udbyttet fra udnyttelsen af jord og dens ressourcer i et omfang, der sikrer, at der ikke kan tjenes arbejdsfrie fortjenester ved blot at eje jord – en jordværdiskat.
Det andet centrale princip er at friholde alle værdier skabt direkte af menneskers investering og arbejdsindsats for beskatning.
Provenuet fra jordværdiskatten skal være den eneste kilde til beskatning. Skat på indkomst, produktion og investering skal fjernes.
Med andre ord: Vi skal friholde værditilvækst for beskatning ved i stedet at beskatte grundlaget for værditilvækst. Denne jordværdiskat skal som sagt anvendes som eneste kilde til finansiering af de offentlige udgifter, og et eventuelt overskud skal fordeles ligeligt som borgerløn.
Hvordan vil disse principper bidrage til løse de mange problemer, som menneskeheden står overfor, herunder klima og migration?
Så længe der kan tjenes arbejdsfrie fortjenester på blot at eje eller kontrollere jord fordi jord og naturressourcer blot er et handelsobjekt, så længe vil de nuværende problemer fortsætte. Det vil fortsat være muligt at tjene penge på andres bekostninger; penge man ikke har skabt ved egen arbejdsindsats eller investering. Det er årsagen til så få ejer så enormt meget. De ejer det ikke kun, de forbruger også så meget og ved deres kontrol af af økonomien stimulerer alle medlemmer af rige samfund til at forbruge langt mere end de behøver. Det er dette forbrug, der sammen med de arbejdsfrie fortjenester skabt af jordeje og handel med jord, skaber skævhederne i økonomien.
Ved at beskatte arbejdsfrie fortjenester 100%, vil de få ikke kunne indkassere alle disse værdier til sig, og de vil dermed miste muligheden for at stimulere os andre i at konsumere mere end vi behøver. Jordbeskatning er en ressource-beskatning: Adgangen til selve jorden samt de naturressourcer der udvindes, vil blive beskattet i et omfang så arbejdsfrie fortjenester ikke kan opnås ved at maksimere udnyttelsen.
Det betyder ikke, at blot der indføres jordbeskatning fuldt ud vil alle miljøproblemer forsvinde. Men det vil skabe et fundament for at bygge et politisk-økonomisk system, der vil kunne holde ressourceforbruget, herunder af fossil energi, i skak, og derved minimere presset på økosystemerne. Det vil også stimulere udviklingen af nye teknologier, der generelt minimerer ressourceforbrug og stimulerer genbrug. Det handler om princippet om at forureneren betaler – det vil blive nemmere at gennemføre.
Jordbeskatning vil fordele samfundets værdier, således at fattigdom på sigt undgås.
Retsdemokrati er mere end jordbeskatning og lige ret. Retsdemokrati handler også om hvordan vi opnår et politisk system, der i langt højere grad overholder de basale principper for demokrati.
Penge er magt, så den ulige fordeling af samfundets værdier afspejler en ulige fordeling af den politiske magt. Dermed handler Retsdemokrati også om hvordan et samfund bør struktureres for at opnå den højeste grad af politisk/demokratisk lighed.
Men det er mere end blot ligelig værdifordeling: Et af de centrale principper bag det retsdemokratiske demokratisyn er, at da det kun er individer, der kan tage ansvar og stilles til ansvar, er det kun individer, der skal kunne vælges til parlamenter. Kun individer skal kunne stå på en stemmeseddel, ikke private foreninger, der kalder sig selv partier.
Men dette er kun det centrale princip for demokrati. Der er flere andre – se nærmere i det blogafsnit, hvor demokratiske principper tages under kærlig behandling.
Indtil videre har fokus været på det nationale niveau. Retsdemokrati har også en masse at sige om det internationale niveau – globaliseringen. Blog’en behandler globale emner kritisk, så som EU, og dets nationalnedbrydende principper, samt international handel og dens mange sociale skævheder, og ikke mindst den internationale mangel på konfliktløsning og forebyggelse. De sociale skævheder på globalt niveau og de mange konflikter rundt omkring er den direkte hovedårsag til flygtningestrømme, der igen er et af de centrale samtaleemner i mange lande i Europa og USA.
Blog’en fremlægger en kritik af den eksisterende globalisering og skitserer principper for hvordan globaliseringen kan rettes op, så den ikke konstant undergraver international økonomi og social retfærdighed.
Retsdemokrati 