Dansk Erhverv har leveret en nydelig analyse af regeringspapiret i forhold til behovet for mere arbejdskraft. Fine overvejelser. Men der er et aspekt der larmer i sit fravær.
Skiftende regeringer har i mange år kørt en hård social kurs, der skulle ”overtale” mennesker i det sociale system til at tage et job. Man har skudt med spredehagl med stor symbolvirkning, med regneeksempler der ”beviste” at mennesker nederst på stigen skulle tvinges – undskyld overtales – til at tage et arbejde, ved hjælp af den økonomiske pisk.
Resultatet er at alle, der befinder sig nederst på den social rangstige er blevet pisket med stadig mere elendige levevilkår. Siden 2008 er antal af fattige og børn, der vokser op i fattigdom, mere end fordoblet.
Nu er der så brug for disse hænder og hoveder. Men det aspekt ignorerede Dansk Erhverv fuldstændigt.
Den mest logiske og fornuftige løsning på manglen på kvalificeret arbejdskraft er da at hjælpe de mange mennesker der kradser nederst på rangstige og ikke mindst dem, der har opgivet at kradse, ud af den sociale sump de befinder sig i, og give dem en uddannelse. Vi skal have et opgør med den groft uansvarlige og inkonsistente liberale politik, der skaber et samfund, der ikke står fuldt ud til rådighed for alle sine medlemmer. Vi skal investere i en social genopretning af Danmark, og vi skal investere i uddannelse. Vi skal udvide den offentlige sektor fordi samfundet nu har brug for en række services, som kun det offentlige kan levere.
Import af arbejdskraft indebærer blot, at vi stjæler arbejdskraft fra lande, der har endnu mere brug for den end Danmark. Vi er faktisk et af de lande i EU, der har den mindste mangel på arbejdskraft – men løsningen fra de radikale, bifaldt af erhvervslivet er, at vi skal nasse på andre landes arbejdskraft, lande vi samarbejder og handler med. Det er ikke gennemtænkt; det er kortsigtet. Vi flytter blot problemet.
Det er da en simpel makroøkonomisk sandhed, at når et samfund lider af en ubalance, her mellem udbud af arbejdspladser og udbud af arbejdskraft, så løser man ubalancen direkte. Men i stedet har man i årevis ført en politik, der forøgede udbuddet af arbejdspladser, dvs. forværrede ubalancen. Nu fortsætter man denne stil: fremfor at forsøge at løse den grundlæggende mangel på danskere med kvalifikationer, fastholder man problemet, men forsøger at reparere de værste mangler ved at lokke arbejdskraft fra lande, der mangler den i højere grad end vi selv gør.
Retsdemokrati 