Politikere bliver grønnere og grønnere, så længe der er valgkamp. Men de fortsætter med blot at danse omkring den varme grød. Den nisse, der sidder ved grøden ved godt hvad det handler: det eneste effektive metode til for alvor at få gang i bekæmpelse af klimaforandringer er en skat på CO2 emission lagt på enhver form for fossilt brændstof. Den skal ikke følges af hel eller delvis fritagelse; selv erhvervslivet skal betale den fulde afgift. Skatten skal indrettes så den også rammer importerede varer og den CO2 emission de medfører.

Den kan fint indføres gradvis over f.eks. 5 år.

Modstandere vil argumentere for at vi ikke selv kan indføre en sådan emissionsskat fordi den vil undergrave dansk konkurrenceevne. Lad mig besvare det argument med et citat fra bogen ”People, power and Profits” af Joseph Stiglitz, en af de mest anerkendte makro-økonomer (fra s. 206):

”There are other taxes that can simultaneously increase economic performance and raise revenue. For instance, a tax on carbon emissions reminds households and firms that we must reduce our carbon emissions. In the absence of such taxes, individuals don’t take into account the social cost of their carbon-emitting activities. Such taxes would also incentivize investments and innovation that reduce carbon emissions,”.

Skat på CO2 vil stimulere investeringer i teknologi til at undgå CO2 skatten; præcist den slags investeringer vi ønsker og har brug for. Så det er ren win-win: vi får nedsat vores CO2 emission, og såvel erhvervslivet som samfundet får stimuleret økonomiske aktiviteter, samtidig med at vi forhåbentlig kan undgå de værste følger af klimaforandringerne. De vil nemlig indebære kolossale udgifter for alle parter.

Det vil selvfølge være en fordel at få denne skat indført på EU niveau eller højere. Men hvert land skal have lov at finde sig egen model.

Provenuet fra skatten skal erstatte indkomstskat og selskabsskat. Det samlede skattetryk skal ikke stige.

Hvad venter vi på???