Det er indlysende, at de værdier samfundets medlemmer skaber ved fælles indsats bør tilhøre alle disse medlemmer – se her.

Lige så indlysende er det, at de værdier, der skabes ved det enkelte individs arbejdsindsats og de værdier der skabes ved individers investering i jobskabelse, produktion og salg af konkrete produkter, bør tilhøre hvert individ fuldt ud. Med andre ord: enhver arbejdsindkomst eller udbytte fra produktion bør være skattefri.

Når hver krone skabt ved individers arbejdsindsats beskattes, får dette individ et mindre beløb til geninvestering i enten forbrug eller investering i produktion. Indkomstbeskatning vil med andre ord i sin natur hæmme økonomisk omsætning. Det sker uanset om man laver progressiv beskatning hvor lave indkomster betaler mindre end høje indkomster. Det er selve princippet om indkomstskat, der er fejlbehæftet.

Det betyder ikke, at det blot handler om at give skattelettelser til de rige. Det handler om at finde kilder til beskatning, der ikke lider af de samme skævheder som indkomstbeskatning.

Den største kilde til rigdom er ikke arbejdsindkomst eller produktionsudbytte. Den største kilde er spekulation i handel med værdier. Den primære kilde til spekulation er de samfundsskabte værdier – frugterne af samfundets udvikling. Disse frugter kaldes også ”jordrente”: den værdiforøgelse der effektueres ved en stigning i det kapitalafkast, som ejerskab af, eller mere generelt: råderet over, jord medfører. Dette kapitalafkast stiger efterhånden som samfundet udvikler vilkårene for økonomisk aktivitet. Den samlende betegnelse for dette afkast er jordrente.

Dette afkast er arbejdsfrit. Det ender typisk i hænderne på de reelle jordejere, der typisk er de finansinstitutioner, der giver lån i ejendomme, herunder lån til dækning af det kapitalafkast, der allerede er realiseret; jordens kapitaliserede værdi. Derved nægtes samfundet som helhed, og især samfundets borgere, deres lige ret til dette afkast, og afkastet bliver brugt til at skævvride økonomien på en lang række måder, til kortsigtet fordel for de rigeste, men langsigtet ulempe for os alle.

En af de største ulemper er de tilbagevendende kriser, som den, der startede i 2007/8, fremkaldt af en ubalance mellem gældsbelastning og den faktiske markedsværdi af ejendomme. Kriserne opstår fordi grådighed altid vil dominere den finansielle sektor så længe hurtige arbejdsfrie fortjenester er så nemme at opnå.

Jordrenten skal i stedet dirigeres ind i statskassen via en jordværdibeskatning, der beslaglægger hele dette afkast for hver enkelt jordparcel. Det skal erstatte enhver form for indkomst som kilde til dækning af de offentlige udgifter.

Beskatning af løn, investeringsudbytte, moms samt de eksisterende ejendomsbeskatninger skal fjernes. Alt det, der er produceret ved menneskers arbejdsindsats skal friholdes fra beskatning. Det er grundlaget for skabelsen af denne værditilvækst, jord og dens arbejdsfrie afkast, der skal beskattes.

Det indebærer at hvert individ får eneretten til det hans/hendes egen arbejdsindsats eller investering i jobskabelse har bidraget med. Kun det vi alle bidrager med i fællesskab bliver beskattet.

Flere detaljer, også om omstilling fra indkomstskat til jordværdiskat, kan læses i min bog, især kapital 4 og 5.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s