Den borgerlige regering og den tidligere asocialdemokratiske regering med Corydon i spidsen har i mange år skåret kraftigt ned på det sociale områder, og indskrænket normeringer, både i daginstitutioner og på folkeskoler, og der er skåret kraftigt i uddannelser af blandt andet pædagoger. Nu har der så været en dokumentar, der afslører konsekvenserne af denne politik i al sin gru.
Men ligger skylden hos Christiansborg ghetto’en, der lever adskilt fra den virkelighed vi andre oplever?
Nej, det er kommunernes skyld; det er pædagogernes skyld. Men det er ikke pædagogernes eller kommunernes skyld, at kommunerne har været tvunget til at beskære deres service niveau for at få deres økonomi til at hænge sammen. Det er regeringens skyld – skattelettelserne til strandvejsghettoens rigdom har altid være vigtigere.
Antallet af børn, der vokser op i fattigdom er fordoblet siden 2008 takket være den asociale politik ført af skiftende asociale regeringer, og nu skal de samme børn starte livet med at få deres selvværd slået i stykker allerede fra blestadiet – fordi skattelettelser til de rige er vigtigere end alt andet.
Nu får politikerne så demonstreret klart og tydeligt, at det offentlige serviceniveau faktisk spiller en stor konstruktivt betydning for at få samfundet til at hænge sammen, også økonomisk. Og der er valgkamp, så nu vokser hykleriet frem overalt, som en invasiv plante.
Undskyld den hårde tone, men jeg er vred. Vred over det kyniske og antimedmenneskelige ”samfund” Danmark er blevet til. Hvor skattelettelser og profitmaximering er vigtigere end ens medborgere; vigtigere end børn, der oplever det ene svigt efter det andet, svigtet af et ”samfund” der har glemt at praktisere almindelig medmenneskelighed. Måske skulle vi udvide ghettoplanen til også at omfatte de ghettoer, der befinder sig i den modsatte end af den sociale rangstige: Christiansborg, Frederiksberg, Strandvejen mv. Måske skulle nogle af disse huse rives ned og beboerne tvinges til at bo sammen med de medborgere de ikke kender, og hvis levevilkår de er bedøvende ligeglade med, bare de får deres skattelettelser. De er måske ikke kriminelle i den straffelovsmæssige betydning, men de forbrydelse mange af dem begår, med spekulation i arbejdsfrie fortjenester og skatteunddragelse som gode eksempler, er mindst lige så samfundsdestruktiv.
Retsdemokrati 