Lad os klima-deklarere alle produkter – lad os starte med de mest betydende.
Den mest effektive måde at få hæmme klimaomvæltningerne og sænke CO2 emission ville være at lægge en skat på forbruget af fossile brændstoffer, enhver type, overalt, og uanset hvilket formål de bliver brugt til. Men politikere vil altid gemme sig bag en maske af påstande om, at det kun effektivt vil kunne gennemføres på overnationalt niveau, dvs. EU. EU skal jo have æren og magten i al evighed. Så der sker ikke noget – ingen kan blive enige og når ansvar er fordelt er det altid de andre, der skal handle først.
Men at klima-deklarere produkter kan gøres på det nationale niveau. Det handler blot om at influence, som det jo hedder i disse facebook og youtube tider. Så lad os starte med de mest betydende; her blot et par eksempler:
Fly og flyrejser: Når der købes en flybillet, skal køberen have at vide, at den valgte flytype har udledt X tons CO2 underproduktionen, og at den valgte rejse vil udlede ekstra tons CO2. Det skal sammenlignes på deklarationen med det nationale gennemsnit for CO2 belastning pr. borger, for Danmarks vedkommende ca. 6 tons (2017).
Oksekød: Produktionen af dette importerede oksekød har resulteret i en udledning af x tons CO2 fra fødsel til slagterbutik. Igen skal det nationale gennemsnit for udledning oplyses.
Selvfølgelig skal alle produkter deklareres. Det er vigtigt at også produkter, der udleder lidt eller tæt på ingen CO2 deklareres, så vi alle kan vælge fornuftigt, for derved at tvinge producenterne og transportørerne mv. til at vælge fornuftigt.