På lederplads d. 31-12-19 skriver Politiken, at kapitalismen skal reddes fra sig selv. Politiken spørger om Karl Marx havde ret, og svarer selv Nej men, at kapitalismen er i krise og skal reformeres.

Jeg er helt enig. Men til forskel fra avisen mener jeg ikke løsningen er så svær at skitsere.

Første punkt er at finde tilbage til den form for kapitalisme, som blev defineret i 30’erne til 50’erne af den britiske økonom John Maynard Keynes i hans ”The General Theory of Employment, Interest and Money” fra 1953. Den traditionelle kapitalisme fokuserer på udbud, ikke mindst arbejdsudbud, som et middel til at skabe økonomisk vækst. Men ethvert tænkende væsen kan indse, at effekten af et stigende arbejdsudbud er begrænset primært af to faktorer: tilgængelighed af kvalificeret arbejdskraft, og forbrugeres købekraft og generelle forbrug. Et stigende arbejdsudbud skaber ikke automatisk vækst, idet arbejdskraft og forbrugsevne altid vil være begrænsende, især i en situation hvor økonomien oplever makroøkonomiske ubalancer.

Keynes vendte bøtten på hovedet ved at påvise, at hvis en økonomi oplever ubalancer eller sågar decideret recession, er der kun en faktor, der kan afhjælpe problemerne. Det offentlige skal kickstarte økonomien med offentlige investeringer i bekæmpelse af de makroøkonomiske ubalancer (ikke mindst bekæmpelse af arbejdsløshed ved offentlige investeringer), kombineret med skatte- og finanspolitiske tiltag, der aktivt imødegår yderligere overophedninger. Effekterne af Keynes’ kapitalisme beviste sin værdi, da Keynes hjalp USA med at genopbygge sin økonomi efter depressionen. Keynes stod desuden fader til både IMF og Verdensbanken. Desværre har de senere droppet Keynes anvisninger og reverteret til den traditionelle kapitalisme.

Links til info om Keynes udgave af kapitalisme: kilde og kilde.

Den traditionelle kapitalisme døde i 20’erne og 30’erne ved et uoverlagt selvmord, da den var årsag til den store depression, en af de største økonomiske kriser de sidste 200 år; vedvarende recessioner er en umulighed ifølge den traditionelle kapitalisme, fordi markedsmekanismerne automatisk løser alle problemer ved at sænke lønninger og priser. Det skete ikke i 20’erne og 30’erne, så liget af den traditionelle kapitalisme blev fremvist tydeligt for enhver – den var baseret på en løgn. Men den er desværre blevet genoplivet i konkurrencestaten og ikke mindst neo-liberalismen, til trods for at den stadig lugter råddent – den har været årsag til flere økonomiske kriser siden, også den der startede i 2007/8. Desuden er den årsagen til den monstrøse ulighed.

Hvad er årsagen til disse tilbagevendende kriser hver 10-20 år? Svaret er den spekulative økonomi: en krise opstår typisk som er resultat af, at spekulative gevinster ødelægger balancen mellem gældsbelastning og reelle markedspriser på ejendomme, takket være jord- og ejendomsspekulation samt valutamanipulationer. Menneskers forbrugsevne falder fordi de skal betale en stadig større del af deres indtægt til gældsbetaling. De kan nemt miste deres bolig og dermed ofte også deres job, En nedadgående spiral. Vi så det i 1920’erne og 30’erne, og vi så det årene efter 2007 i både USA og Europa.

Det næste punkt er derfor indlysende: vi skal have undergravet den spekulative økonomis muligheder for at skabe disse overophedninger. Løsningen er simpel: en beskatning af kapitaliseringsgevinster ved jordspekulation. Arbejdsfrie fortjenester opnået enten ved den blotte besiddelse af jord eller ved at tvinge mennesker til at betale dette kapitaliseringsprovenu hver eneste gang en ejendom handles, til kreditforening, banker osv., medfører en kolossal ophobning af værdier i finanssystemet. Det er denne ophobning, der danner grobund for de spekulative gevinster, der skaber den stigende ubalance mellem gæld og markedsværdi.

Beskatningen af kapitaliseringsgevinsterne skal implementeres via en jordværdibeskatning. Den bør implementeres gradvist over f.eks. 20-30 år, startende med et provenu, der forhindrer de nuværende kapitaliseringsgevinster i at stige yderligere, og derefter gradvist stige indtil al kapitaliseringsværdi i jord er inddraget. Efter fuld implementering skal skatten fungere som en lejeværdi af jord. Den vil indebære, at når en ejendom handles er det netop kun ejendommen og ikke jorden under den, der sælges. Det er kun bygningerne og de øvrige forbedringer mennesker har betalt for at få lavet, der sælges; jorden overtages blot af den nye ejer mod betaling af jordværdiskatten, mens bygningen mv. ikke beskattes.

Denne skat skal gradvist erstatte andre ejendomsskatter. Med tiden vil den kunne medføre betragtelige beskæringer af indkomstskatten, som påpeget af vismændene i deres rapport fra 2009. Målet er at jordværdiskat erstatter alle indkomstskatter, selskabsskatter, moms mv.. Princippet er logisk: fremfor at beskatte værdiskabelsen skal vi beskatte kapitalisering af jorden, idet den dels danner grundlaget for al værdiskabelse, men også er et resultat af den: al forbedring af mulighederne for økonomisk aktivitet skabt af samfundets udvikling, medfører en stigende jordværdi. Denne jordværdistigning er samfundsskabt og bør ikke tilhøre private jordejere og spekulanter men derimod bruges som den eneste kilde til dækning af offentlige udgifter og med tiden en borgerløn.

Denne samfundsmodel har sin oprindelse i Adam Smith (f.eks. kilde), den moderne økonomis fader, blev grundigt formuleret af Henry George (kilde) og støttes af flere moderne økonomer, heriblandt Joseph Stiglitz (kilde).

Del hvis du er enig i budskabet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s