Har regeringen en ambitiøs klimapolitik?

Regeringen har planer om, at Danmarks samlede netto-CO2 udledning skal beskæres med 70% på 10 år. Flot ambition, men er den realistisk?

Den vil forudsætte at vi beskærer udledning med ca. 4% om året, hvert eneste år fra 2020 og frem.

De tiltag der foreslås omfatter skovrejsning og øget forskning i teknologier med mindre CO2-aftryk.

Den danske CO2 udledning er på ca. 6 tons pr. indbygger. Med 5,7 mio. indbyggere bliver det 34 mio. tons CO2. Det tal skal reduceres med med 1,3 mio. tons om året, hvert eneste år. Totalt bliver det knap 24 mio. tons CO2 mindre udledning.

Skovrejsning er en notorisk ineffektiv måde at opnå CO2-reduktion på. En dansk løvskovs gennemsnitlige tæthed af ren kulstof er ca. 65 tons pr. ha, svarende til ca. 240 tons CO2 pr. ha. Det er altså hvad en dansk løvskov har optaget når den opnår fuld biomasse. Det gør den først efter adskillige årtier. Hvis en løvskov starter med nyplantede træer vil den kun kunne opnå en brøkdel af denne biomasse efter 10 år, sandsynligvis i størrelsesordenen 10-20%, max. 48 tons pr. ha. Der skal med andre ord plantes næsten 500.000 ha., for at få mindsket udledningen med 70% alene ved skovrejsning, og det er absolut ikke et konservativt estimat, tværtimod.

Det hænger ikke sammen. Skovrejsning kan bidrage til løsning af CO2-problemet, men kun marginalt.

Regeringen har også foreslået 1. mia. til forskning. Glimrende ide, men forskning løser ikke noget på kun 10 år.

Det eneste effektive virkemiddel er en afgift på ethvert forbrug af fossil kulstof. Der er selvfølgelig også methan og lattergas udledning, men det er stadig fossil CO2, der bidrager mest til den samlede klimabelastning, så det er her fokus skal lægges. Denne afgift kunne indføres gradvis over f.eks. 5 år. Desuden er det vigtigt at få klimadeklareret alle CO2-belastende produkter, så forbrugere kan blive vejledt i at fravælge disse produkter i stigende grad.

Men det tør regeringen ikke. Det vil påvirke økonomien for meget, for hurtigt. Helt ærligt: indse dog at en reduktion af CO2-udledningen uanset tidshorisont er en investering i fremtiden. En investering vil altid gøre ondt i starten og vil altid kun give et afkast/fordel på lang sigt. Vi bliver nødt til at at acceptere et dyk i væksten og konkurrenceevnen indtil virksomheder har fået gang i den teknologiske omlægning til grønne teknologier. Så vil væksten igen komme i gang, blot med nye teknologier. Men her og nu kommer det til at gøre ondt et stykke tid – vi har blot intet valg.

SF’s forslag om skovrejsning

SF har leveret et forslag om at tilplante 200.000 hektar med skov. Glimrende ide – det støtter jeg helhjertet, især af hensyn til biodiversiteten.

Men SF påstår, at disse 200.000 hektar på 30 år vil have kunnet opsuge 83 mio. tons CO2, svarende til 415 tons CO2 pr. hektar (kilde 1).

Tempereret løvskov tager 100 til 200 år om at nå sin maximale carbon densitet. Så de 415 tons pr. hektar vil kun være omkring 20% til 30% af den endelige carbon densitet, omregnet til CO2.

Er det tal realistisk? Ifølge kilde 2 er den gennemsnitlige carbon densitet, dvs. ren carbon, i tempereret løvskove 5,8 kg C/m2 med en spredning på 2,2 kg C/m2. Omregnet til CO2 (en faktor 44/12) bliver det 212 tons CO2 pr. hektar. Det er vel at mærke den maximale densitet, der først opnås efter 100 – 200 år.

Så SF’s påstand kan vise sig at være overvurderet med en faktor på markant mere end 100%, måske helt op til 400%

Desuden fremgår, at den nye skov delvis skal være produktionsskov. Det betyder at en pæn del af den opnåede biomasse hvert år fældes igen.

Det ser ud til at SF manipulerer med tallene. Så det vil klæde SF at levere uafhængig videnskabelig belæg for deres påstande om klimaeffekten af deres forslag. Er det blot valgkamp 3 år for tidligt?

Det liberale hykleri og et alternativ.

Liberal betyder reelt frihed for nogle og begrænsninger for de fleste. Den liberale grundtese er, at staten skal blande sig så lidt i samfundet som muligt, og at mennesker skal have muligheden for at skabe sin egen velfærd. Det er det samme ideal, der gennemsyrer USA, bedst kendt fra cowboyderne i det Vilde Vesten, der klarede sig selv uden statslig indblanding.

De liberale har tydeligvis den holdning, at dem der kradser løs på bunden af den sociale rangstige blot skal gøre det samme som deres rige counterpart.

Men mennesker er ikke isolerede øer i det socioøkonomiske ocean, eller den store uudforskede danske prærie. Det Jensen gør påvirker Hansen, og især gælder det, at de arbejdsfrie fortjenester som spekulanter skraber i egne lommer påvirker hele samfundet. Der er ikke værdier nok til rådighed i ligeligt omfang for alle, til at alle kan gøre det samme som de nordsjællandske strandvejsløver; fordi størstedelen af samfundets rigdomme er skævt fordelt i monstrøs grad, og det er det der forhindrer de svageste i samfundet i at realisere de frihedsgrader, som de liberale hylder.

Læs mere her: https://retsdemokrati.blog/det-liberale-hykleri-og-et-alternativ/

Danmark: Det inkluderende samfund?

Ifølge Kristian Jensen fra Venstrebygger dansk kultur på den kristne tro; ideer om næstekærlighed og menneskers lige ret og ligeværdighed.

Bygger det danske samfund også på den kristne tro? Bliver der praktiseret næstekærlighed i det danske samfund i det daglige i forholdet mellem virksomheder og deres ansatte og imellem politikere og deres medborgere?

Det danske samfund bygger på liberalismen – frihed for alle, i princippet.

Det lyder jo godt, men reelt betyder liberalisme frihed for nogle på bekostning af andre. Liberalismen bygger kun på kristne værdier i diverse skåltaler; i den virkelige verden er sandheden markant anderledes.

Læs mere her.

De Radikale: endnu et borgerligt parti!

De radikale ønsker at forøge arbejdsudbuddet, bla. Ved at sænke skat på arbejde. Det er uklart hvordan den skattesænkning skal foretages; er det blot endnu en ”liberal” ”giv til de rige”-skattesænkning?

Men den økonomiske tankegang bag er totalt afsporet. En forøgelse af arbejdsudbuddet er blot gammeldags “liberal” politik: troen på at blot der skabes flere arbejdspladser, skabes der også mere vækst. Det holder ikke. Det vil blot øge efterspørgslen efter den helt store mangelvare: kvalificeret arbejdskraft. Ganske vist vil Morten Østergaard indføre arbejdskraft fra andre lande, men de har jo selv brug for denne arbejdskraft – det er blot arbejdskrafts-nasseri. Det er vores egen opgave at løse vore egne problemer med egne midler, ikke ved at nasse på andre lande, der har ligeså meget brug for deres arbejdskraft, især den kvalificerede, som vi har.

Denne fokus på arbejdsudbud vil gøre ubalancen mellem arbejdsudbud og arbejdsefterspørgsel endnu mere intens, og med stor sandsynlighed tvinge lønniveauet i vejret når virksomheder skal kæmpe om den kvalificerede arbejdskraft, der allerede er i arbejde.

Vi skal da have løst den makroøkonomiske ubalance først før arbejdsudbuddet udvides: få forøget arbejdsstyrken, primært ved en social af-marginalisering (f.eks. investeringer i det sociale system, sociale ydelser osv., så børn ikke vokser op i fattigdom) kombineret med omfattende investeringer i uddannelse. Det er det modsatte af den traditionelle borgerlige politik, som De Radikale lader til at være tilhængere af med deres ensidige fokus på forøgelse af arbejdsudbuddet.

Problemet er at liberal borgerlige politik de facto indebærer ”frihed til nogen, på bekostning af andre”. De Radikale er blot endnu et borgerligt parti.

Læs en grundigere argumentation her.