Har regeringen en ambitiøs klimapolitik?

Regeringen har planer om, at Danmarks samlede netto-CO2 udledning skal beskæres med 70% på 10 år. Flot ambition, men er den realistisk?

Den vil forudsætte at vi beskærer udledning med ca. 4% om året, hvert eneste år fra 2020 og frem.

De tiltag der foreslås omfatter skovrejsning og øget forskning i teknologier med mindre CO2-aftryk.

Den danske CO2 udledning er på ca. 6 tons pr. indbygger. Med 5,7 mio. indbyggere bliver det 34 mio. tons CO2. Det tal skal reduceres med med 1,3 mio. tons om året, hvert eneste år. Totalt bliver det knap 24 mio. tons CO2 mindre udledning.

Skovrejsning er en notorisk ineffektiv måde at opnå CO2-reduktion på. En dansk løvskovs gennemsnitlige tæthed af ren kulstof er ca. 65 tons pr. ha, svarende til ca. 240 tons CO2 pr. ha. Det er altså hvad en dansk løvskov har optaget når den opnår fuld biomasse. Det gør den først efter adskillige årtier. Hvis en løvskov starter med nyplantede træer vil den kun kunne opnå en brøkdel af denne biomasse efter 10 år, sandsynligvis i størrelsesordenen 10-20%, max. 48 tons pr. ha. Der skal med andre ord plantes næsten 500.000 ha., for at få mindsket udledningen med 70% alene ved skovrejsning, og det er absolut ikke et konservativt estimat, tværtimod.

Det hænger ikke sammen. Skovrejsning kan bidrage til løsning af CO2-problemet, men kun marginalt.

Regeringen har også foreslået 1. mia. til forskning. Glimrende ide, men forskning løser ikke noget på kun 10 år.

Det eneste effektive virkemiddel er en afgift på ethvert forbrug af fossil kulstof. Der er selvfølgelig også methan og lattergas udledning, men det er stadig fossil CO2, der bidrager mest til den samlede klimabelastning, så det er her fokus skal lægges. Denne afgift kunne indføres gradvis over f.eks. 5 år. Desuden er det vigtigt at få klimadeklareret alle CO2-belastende produkter, så forbrugere kan blive vejledt i at fravælge disse produkter i stigende grad.

Men det tør regeringen ikke. Det vil påvirke økonomien for meget, for hurtigt. Helt ærligt: indse dog at en reduktion af CO2-udledningen uanset tidshorisont er en investering i fremtiden. En investering vil altid gøre ondt i starten og vil altid kun give et afkast/fordel på lang sigt. Vi bliver nødt til at at acceptere et dyk i væksten og konkurrenceevnen indtil virksomheder har fået gang i den teknologiske omlægning til grønne teknologier. Så vil væksten igen komme i gang, blot med nye teknologier. Men her og nu kommer det til at gøre ondt et stykke tid – vi har blot intet valg.

SF’s forslag om skovrejsning

SF har leveret et forslag om at tilplante 200.000 hektar med skov. Glimrende ide – det støtter jeg helhjertet, især af hensyn til biodiversiteten.

Men SF påstår, at disse 200.000 hektar på 30 år vil have kunnet opsuge 83 mio. tons CO2, svarende til 415 tons CO2 pr. hektar (kilde 1).

Tempereret løvskov tager 100 til 200 år om at nå sin maximale carbon densitet. Så de 415 tons pr. hektar vil kun være omkring 20% til 30% af den endelige carbon densitet, omregnet til CO2.

Er det tal realistisk? Ifølge kilde 2 er den gennemsnitlige carbon densitet, dvs. ren carbon, i tempereret løvskove 5,8 kg C/m2 med en spredning på 2,2 kg C/m2. Omregnet til CO2 (en faktor 44/12) bliver det 212 tons CO2 pr. hektar. Det er vel at mærke den maximale densitet, der først opnås efter 100 – 200 år.

Så SF’s påstand kan vise sig at være overvurderet med en faktor på markant mere end 100%, måske helt op til 400%

Desuden fremgår, at den nye skov delvis skal være produktionsskov. Det betyder at en pæn del af den opnåede biomasse hvert år fældes igen.

Det ser ud til at SF manipulerer med tallene. Så det vil klæde SF at levere uafhængig videnskabelig belæg for deres påstande om klimaeffekten af deres forslag. Er det blot valgkamp 3 år for tidligt?

Cirkus COP

Holder verdens ledere os for nar?

De har nu siden 1995 holdt årlige COP møder for at diskutere hvad der skal gøres for at forhindre for store følger af klimaforandringerne.

Møderne har bevæget sig som et vogntog fra den ene by til anden, som et cirkus på sin årlige turne:

  • 1995: COP 1, Berlin, Tyskland
  • 1996: COP 2, Geneva, Schweitz
  • 1997: COP 3, Kyoto, Japan
  • 1998: COP 4, Buenos Aires, Argentina
  • 1999: COP 5, Bonn, Tyskland
  • 2000: COP 6, Haag, Holland
  • 2001: COP 6, Bonn, Tyskland
  • 2001: COP 7, Marrakech, Marokko
  • 2002: COP 8, New Delhi, Indien
  • 2003: COP 9, Milan, Italien
  • 2004: COP 10, Buenos Aires, Argentina
  • 2005: COP 11/CMP 1, Montreal, Canada
  • 2006: COP 12/CMP 2, Nairobi, Kenya
  • 2007: COP 13/CMP 3, Bali, Indonesien
  • 2008: COP 14/CMP 4, Poznań, Polen
  • 2009: COP 15/CMP 5, København, Danmark
  • 2010: COP 16/CMP 6, Cancún, Mexico
  • 2011: COP 17/CMP 7, Durban, Sydafrika
  • 2012: COP 18/CMP 8, Doha, Qatar
  • 2013: COP 19/CMP 9, Warsawa, Polen
  • 2014: COP 20/CMP 10, Lima, Peru
  • 2015: COP 21/CMP 11, Paris, Frankrig
  • 2016: COP 22/CMP 12/CMA 1-1, Marrakech, Marokko
  • 2017: COP 23/CMP 13/CMA 1-2, Bonn, Tyskland
  • 2018: COP 24/CMP 14/CMA 1-3, Katowice, Polen
  • 2019: COP 25/CMP 15/CMA 2
  • 2020: Same procedure as last year, James

Meget lidt er sket, og det ser ikke ud til turneen vil ændre adfærd i fremtiden.

Mit indlæg om klima og cirkus COP kan læses her.