Regeringen har planer om, at Danmarks samlede netto-CO2 udledning skal beskæres med 70% på 10 år. Flot ambition, men er den realistisk?

Den vil forudsætte at vi beskærer udledning med ca. 4% om året, hvert eneste år fra 2020 og frem.

De tiltag der foreslås omfatter skovrejsning og øget forskning i teknologier med mindre CO2-aftryk.

Den danske CO2 udledning er på ca. 6 tons pr. indbygger. Med 5,7 mio. indbyggere bliver det 34 mio. tons CO2. Det tal skal reduceres med med 1,3 mio. tons om året, hvert eneste år. Totalt bliver det knap 24 mio. tons CO2 mindre udledning.

Skovrejsning er en notorisk ineffektiv måde at opnå CO2-reduktion på. En dansk løvskovs gennemsnitlige tæthed af ren kulstof er ca. 65 tons pr. ha, svarende til ca. 240 tons CO2 pr. ha. Det er altså hvad en dansk løvskov har optaget når den opnår fuld biomasse. Det gør den først efter adskillige årtier. Hvis en løvskov starter med nyplantede træer vil den kun kunne opnå en brøkdel af denne biomasse efter 10 år, sandsynligvis i størrelsesordenen 10-20%, max. 48 tons pr. ha. Der skal med andre ord plantes næsten 500.000 ha., for at få mindsket udledningen med 70% alene ved skovrejsning, og det er absolut ikke et konservativt estimat, tværtimod.

Det hænger ikke sammen. Skovrejsning kan bidrage til løsning af CO2-problemet, men kun marginalt.

Regeringen har også foreslået 1. mia. til forskning. Glimrende ide, men forskning løser ikke noget på kun 10 år.

Det eneste effektive virkemiddel er en afgift på ethvert forbrug af fossil kulstof. Der er selvfølgelig også methan og lattergas udledning, men det er stadig fossil CO2, der bidrager mest til den samlede klimabelastning, så det er her fokus skal lægges. Denne afgift kunne indføres gradvis over f.eks. 5 år. Desuden er det vigtigt at få klimadeklareret alle CO2-belastende produkter, så forbrugere kan blive vejledt i at fravælge disse produkter i stigende grad.

Men det tør regeringen ikke. Det vil påvirke økonomien for meget, for hurtigt. Helt ærligt: indse dog at en reduktion af CO2-udledningen uanset tidshorisont er en investering i fremtiden. En investering vil altid gøre ondt i starten og vil altid kun give et afkast/fordel på lang sigt. Vi bliver nødt til at at acceptere et dyk i væksten og konkurrenceevnen indtil virksomheder har fået gang i den teknologiske omlægning til grønne teknologier. Så vil væksten igen komme i gang, blot med nye teknologier. Men her og nu kommer det til at gøre ondt et stykke tid – vi har blot intet valg.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s